torsdag den 28. juli 2011

Fra gråt og kedeligt til mere farverigt

Så fik jeg endnu et syprojekt færdigt! Utrolig som jeg kan blive ved hva'!? Forstår ikke helt selv hvor energien kommer fra, nu hvor jeg rent faktisk pruster og stønner ved hvert lille bøj, buk eller anden form for bevægelse (men det er vist livet som højgravid pt.)
Vi har haft dette billede hængende i stuen de sidste mange mange år, og ja, synes efterhånden det fine ved billedet var gået lidt af!! Så tænkte, at jeg ville have noget mere farverigt i spil!


Tænkte at et patchworkprojekt sat i ramme måtte da kunne lade sig gøre!! Som tænkt, så gjort :o)
Her er det store puslespil ved at blive tilrettelagt!


Men havde jeg vidst, at jeg skulle skille hele rammen ad, for at få patchworket sat i rammen, havde jeg måske gjort nogle flere nøje overvejelser herom, for mor her, måtte have fat i en skruenøgle for at skrue uendeligt mange skruer ud, og skille det meste af rammen ad!!! Derfor er der nu også en del krøl og bøj hist og pist, på trods af, at det rent faktisk var nystrøget!! Men pyt, nægter at skille den ad igen, for sikke en gang gøjemøg at rode med!!

Det endelige resultat er så her, og sikke det frisker stuen op! Har før været meget til sort, hvid og grå, men det er bestemt ved at ændre sig!!



Fra i morgen hedder det sommerhusferie henover weekenden , så der vil syprojekterne nok være henlagt til fordel for lidt strik som nemt kan tages med :o)

Må i alle have en rigtig dejlig aften og weekend når den lander hos jer /Heidi

En kjole, to kjoler og tre hele kjoler til datteren min

Den anden dag fik jeg klippet ud til tre sommerkjoler til Stella, og gik herefter lidt i stå, men nu er de blevet færdige, og er klar til at komme med på ferie.


Den til venstre er syet af det absolutte yndlingsstof, og er bare så yndig i sin helt egen enkelthed!! Planen med de to andre kjoler var at give dem et personligt udtryk! Derfor sidder der en lomme på hver, med Stellas helt egen fod og håndaftryk påsyet. Dog undervurderede jeg vist i mild grad Stellas efterhånden forvoksede hænder og fødder ( ser hende jo stadig som min lille bitte pige, med hænder og fødder i miniformat ) Men ak nej!! Lommerne måtte derfor et hak op i form og størrelse som også kan ses tydeligt!

MEN!!

Stella er rigtig glad for sine kjoler, og den ene er allerede taget i brug nu :o)

Ha' en dejlig dag /Heidi

onsdag den 27. juli 2011

Tegninger fra datteren min.....

Elsker dem simpelthen bare!! De fortjener at blive sat i glas og ramme og foreviget her på bloggen :o) Har simpelthen ikke plads i huset, hvis alle skal i glas og ramme sådan som hun producerer tegninger i øjeblikket.. *smil* 
Men kan alligevel ikke få nok af dem, og så er det jo ideelt at bruge min blog til at opbevare, bare et par stykker af dem... ;o)


Den skønneste sommertegning med blomster, sommerfugle og en enkelt fugl! (5 tallet står selvfølgelig for de 5 år hun er)



Heste med togekspressen! Så fantastisk :o)



Frugter i forskellige afskygninger. Gæt selv hvad der er hvad!? ;o)



Smuuukt!

Indvielsesindlæg af mit aller første retrostofkøb..............

Og det er lige kommet med posten som sendt fra himlen!! ;o) Ej, det er selvfølgelig købt og betalt hos denne skønne blogger Mama Lola

Man kan jo unægteligt ikke lade være med at blive inspireret her i blogland, og man kan da slet ikke lukke øjnene, for alle de lækre retro-kreationer der bliver til gang på gang, hos de forskellige bloggere rundt om i blogland, så nu vil jeg altså også være med!! Om jeg får smag for retro trenden eller ej, det vil tiden vise, men prøves det skal det helt sikkert!

Lige et billedeflash af det lækre stof som er købt hos Vicki :o) Der kom sørme også lidt blå retro-stofrester med i pakken, som kompensation for et par huller Vicki fandt i et af stofstykkerne!. Havde selvfølgelig fået tilbudet om at trække købet tilbage, men da jeg sagtens kan bruge det små huller eller ej, er det nu landet her hos mig!

Hvad stofferne skal trylles om til ved jeg endnu ikke, men mon ikke det kommer til mig ligepludselig!!

Tak til Vicki for en hurtig ekspedition og handel :o)

Ha' en rigtig dejlig solskinsdag /Heidi

tirsdag den 26. juli 2011

Perlepladeuro....

Ja, når man har en datter på 5 år, så kommer der jo jævnligt perleplader til. Mange af dem er så fine, at det er synd, de bare bliver lagt væk i en bunke, så nu har jeg udvalgt et par stykker eller 5 til en "lille" uro som skal hænge over babys seng :o)

Havde faktisk ikke nogen rigtig ring liggende til at lave en uro af, men fandt en lille plastikring som jeg, trods den lille omkreds, synes sagtens kunne bruges!
Stella er SÅ stolt over den lille uro med hendes perlekreationer på, og hun glæææder sig til, at vise den til baby ;o)



Hun har også lavet 4 små kaniner/harer ( ja, hvad man nu synes de ligner ;) og dem vil jeg bruge som vedhæng på en barnevogns-snor. Jeg har vedlagt en vognpolet på størrelse med en 20,- så I bedre kan fornemme deres faktiske størrelse!


Det varmer mit moderhjerte så dejligt, at se min dejlige datter stråle af glæde og stolthed!! Det kan jeg simpelthen ikke få nok af ;o) 

Fortsat god aften  /Heidi

fredag den 22. juli 2011

Jeg kan altså ikke gøre for det!!

Men er lige fortiden helt tosset med at lave ting med blomster/rosetter på!! *smil*

Bare se disse armbånd her!
 Rosetter påsyet et bredt stykke elastikbånd, ganske vist meget enkelt, men hyggeligt at lave, og sjovt at kombinere stoffer, knapper og farver sammen på denne måde :o)


 Forleden fik jeg afprøvet min lille strikkelise, meget nem at bruge, men jeg skal vist lige lære at slappe mere af i hænder og fingre, når jeg sidder og strikker med den!! Blev helt træt i mine hænder, og havde ind imellem svært ved at trække lykken over den løse snor! Måske det også har noget at gøre med hvilket garn man bruger!? Her har jeg valgt at bruge noget bambusgarn som måske ikke er det bedste? Jeg ved det ikke, men øvelse gør jo mester, ik!? :o)



Her ses så det færdige resultat forvandlet til et armbånd, lavet efter samme princip som mine stofarmbånd, og dem kan du se HER!


Ha' en rigtig dejlig dag, trods en regnfuld en af slagsen. Men så er der jo også en god grund til at blive indendørs og sysle lidt ;o)

torsdag den 21. juli 2011

Jeg har modtaget en BlogAward!!

Jeg har modtaget denne BlogAward  af søde Jumici med denne fine Blog!


Er MEGET smigret over at modtage denne BlogAward, og vælger denne gang at være med i BlogAwardlegen :)

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere. Sidst men ikke mindst man skal svare på 5 følgende spørgsmål.
 
Og de kommer her....

Sp. 1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge meget inspireret af mine to søde veninder som har bloggene  Sirianna og Fru Hygge og kunne udfra deres skønne blogs og besyv herom ikke længere holde mig væk fra denne blogverden. En verden som jeg også ville være en del af :o)

Sp. 2: Hvilke blogs følger du?
Mange forskellige, dog mest de aktive blogs som har en del på hjertet :o)

Sp. 3: Favoritfarver?
Grønne og lilla nuancer

Sp. 4: Favoritfilm?
Ikke mange film jeg får set, men er nok mest til thriller film af forskellig karakter.

Sp. 5: Hvilke lande vil du besøge?
Frankrig/Paris

Jeg giver BlogAwarden videre til følgende blogs:

Livets minder: Skøn blog med en fantastisk givende kvinde bag som jeg trofast følger her på sidelinjen :o)
Lises Manier: Som har hæklet den mest fantastiske "fantasihund", og som venter en lille ny til august lige som jeg selv ;o)
Hverdagens sysler: Som laver nogle virkelig skønne ting, især hendes syet strikketaske!!

Jeg vælger kun at give den videre til disse 3 skønne bloggere, da det er dem jeg erindrer og følger, og ønsker ikke at det skal føles forpligtende at SKULLE finde 5!!!

Håber I vil modtage BlogAwarden, MEN I skal selvfølgelig selv vælge om I vil fortsætte legen ;o)

onsdag den 20. juli 2011

Så er der åbningsfest :o))

I min helt nye Amiobutik!! Kig gerne forbi, måske der er noget for dig!

For at komme til min butik kan du trykke HER!

I får lige et billede af mit nye Logo c",)



Feminine etuier syet i skønne blomstrede stoffer!

De sidste par dage herhjemme er gået med, at sysle med en masse etuier til old fashion mobiles (ment som til smalle ældre mobilmodeller, da der er taget udgangspunkt i min egen mobils størrelse) og Notebooks!
De er syet i de lækreste blomstrede stoffer, som selvfølgelig appellerer til kvindefolket ;)

 Herover ses de blomstrede mobiletuier med påsyet dekobånd og blomster. De er foret med velour, som gør dem mere polstret og beskytter derfor også mod ridser og små slag.





Her ses to etuier som passer til små Notebooks fra 10" eller mindre, og op til ca. 12". Syet efter samme princip som mobiletuierne, og er ligeledes foret med velour. 





Sidst men ikke mindst har jeg også syet to etuier til de lidt større Notebooks, som ca. kan rumme Notebooks fra 13" og op til 15.4". Igen efter samme princip som de andre etuier ;)





Nu er planen så at få åbnet min egen lille amiobiks, og sælge dem til interesserede købere! 
Så inden længe, har jeg forhåbentlig en lille amioshop, og du skal selvfølgelig være velkommen til at kigge forbi, når den er åbnet. Jeg har selvfølgelig også planer om, at sætte andre hjemmegjorte sager til salg undervejs ;) Det ville være en stor personlig gevinst, hvis JEG har LAVET noget, som andre kunne have INTERESSE i!!

Jeg hygger mig virkelig med at sysle fortiden, og nu hvor jeg har tiden til det, vil jeg da også gå skridtet videre fra at sysle til mig selv, til at sysle til andre, som måske??? vil eje nogle af mine syslerier.

Min blog har også fået sig endnu en makeover i takt med, at JEG har bestilt og fået mit eget logo, så det er mit forsøg på at få logo og blog til at passe bedre sammen ;) 

Ha' en rigtig dejlig dag!  /Heidi

mandag den 18. juli 2011

Uhm, sikke en smagsoplevelse!!

Bare se hvor sommerlækker, kernefattig og saftig den er!! 

Det var simpelthen den bedste optur med sådan en lækker vandmelon takket være Netto!! Er altid lidt tilbageholden med at købe vandmelon, da jeg ofte er kommet hjem med en kedelig melet en. MEN dette var en smagsoplevelse uden lige!!

Ja, den måtte da også lige foreviges med et billede på bloggen ;)



søndag den 17. juli 2011

Har du opdaget min give away?

Har sat dette fine smykkesæt på højkant som du måske endnu ikke har opdaget!? Hvis du har lyst til at deltage skal du skal bare trykke her for at være med i lodtrækningen!

God søndag til alle ;)


lørdag den 16. juli 2011

Stort tillykke til kæresten...

Som fylder år i dag... ;o)

Og sikke et dejligt vejr han leverer.. Woop woooop






Han blev vækket med morgensang og lækkerier på sengen i morges, og ellers skal vi bare nyde dagen som lille familie, med en af hans livretter (han har ikke bestemt sig endnu) og en lille lagkage :o)

Ha' en rigtig dejlig solskinsdag, det vil vi helt sikkert :o)

EDIT:

Hans livret blev så at bestille bord på den kinesiske restaurant til spisning med svigerforældrene i aften! Ummm et godt valg han der tog :) Elsker bare deres buffet!

fredag den 15. juli 2011

Det er dyrt at have ferie!!! ( og snart barsel)

Uha der er blevet shoppet lidt de sidste par dage!! Senest her i eftermiddags, hvor turen gik mod Slagelse bymidte. 

Faldt over nogle skønne sommertunikaer som min store gravide mave sagtens kunne indfinde sig i, og så er det jo med at slå til, Ik!?. Er helt tosset med dem :o)


Vi ( min datter, søster og jeg selv) var også forbi Tigerbutikken, ja, nogle gange er man jo heldig at gøre nogle billige køb i den lille shop. I dag var der dog ikke så meget at rende med, MEN, fandt sørme en fin lille strikkelise, som jeg i mit forrige indlæg på bloggen skrev jeg havde bestilt hjem!!! Men til en lille sum af en 20,- købte jeg den nu alligevel :o)


Vi rundede da også lige stof2000 som havde -50% på en del udvalgte reststoffer, så her blev også lige lagt en lille sum penge, Vil dog sige at 5 meter stof for 157,- er til at overleve :o)


Til sidst vil jeg da også lige flache det stof jeg modtog i går med pakkeposten fra stof og stil. Gnidder mig selv i hænderne over, at jeg nu har fornyet stof at sysle med!! Noget af det ved jeg godt hvad skal ende ud i, men ellers er det noget som må komme hen ad vejen, der er jo rigeligt, at lade sig inspirere af her i blogland!!!


Ha' en fortsat dejlig aften, det vil jeg i hvert fald... Ahh

torsdag den 14. juli 2011

Armbånd, strikkelise og pakkepost!

Ja, dette indlæg byder på lidt forskelligt!

Jeg faldt over en DIY på stof armbånd her hos Smykkefryd forleden dag, og det måtte da lige afprøves! Jeg har korrigeret lidt i design, mål og størrelse, men ellers er det efter opskriften :) Synes det er sjovt og hyggeligt at lave de små knapblomster og de giver da lige armbåndene en rigtig fin finish :)


I dag har jeg bestilt to strikkeliser og glæder mig til at få dem afprøvet! Har aldrig stiftet bekendtskab med en strikkelise før, men det skal være slut nu! Håber bare at jeg kan finde ud af at bruge den, det skulle vist være simpelt nok! Hvis du ligger inde med en beskrivelse på, hvordan man bruger en strikkelise, er jeg meget interesseret i den :)



OG SÅ kom pakkeposten i dag med med alle lækkerierne jeg har bestilt fra stof & stil!! Så nu skal der endelig sysles med nye stoffer, men først skal pakken da lige åbnes, og dernæst må vaskemaskinen vist på højtrykssarbejde :o)




Ha' en rigtig dejlig regnvejrsdag!

onsdag den 13. juli 2011

Min dejlige datter på en ganske alm. regnvejrsdag.....

Selvom man er 5 år og MEGET bevidst om mange ting, så kan man stadig godt fjolle lidt med på nogle billeder, men det skal ledes længe efter efterhånden, så ENJOY!!






Den dejligste sveske!!

tirsdag den 12. juli 2011

Så har min kalender fået en makeover!

Kan absolut ikke undvære en kalender, og er faktisk utrolig glad for den årlige kalender jeg får tilsendt fra min fagforening, meeen videre køn er den altså ikke!

Så en makeover måtte der til, og mon ikke den vil blive brugt lige så flittigt nu som før, hvis ikke mere.
Den drillede godt nok lidt undervejs, og skal bestemt have fundet en nemmere måde, at sy sådan et omslag på næste gang, jeg skulle finde på at sysle med det igen!

Det bedste er jo, at det kan tages af, og sættes på en ny kalender når året er gået!! Woop woop


Ha' en fortsat dejlig aften!

mandag den 11. juli 2011

Håndsyet perlesmykker til salg!



Du kan kigge nærmere på priser og mål HER! 
Du kan også være heldig at vinde et smykkesæt ved at deltage i min give away HER!

Flere sættekasser er blevet hygget om....

Og sørme om min datter ikke lige også skulle være med til projektet denne gang. Dog måtte mor her male den færdig da hun fik "ondt" i sin arm trods sættekassens knap så store størrelse.. *smil*

Men nydelige er de da blevet :)

Ha´ en rigtig dejlig dag, og kig gerne forbi min give away HER! måske det er lige noget for dig?

lørdag den 9. juli 2011

Mobiletui

Et lille mobiletui er nu færdigt og skræddersyet til min tudse gamle Nokia, er slet ikke kommet med på noderne, når det kommer til mobiltelefoni.. Hi hi



Kig forbi min give away HER! måske det er lige noget for dig?

Patchwork tørklæde

Jeg har det mest kedelige LILLE stoflager herhjemme som egentligt er blevet brugt til lidt forskellige projekter, men mindre rester får man jo altid liggende, og det er nu også synd ikke at bruge af dem, når nu de nu ligger lige for hånden. Jeg tog derfor chancen og brugte en del af resterne til at sammensætte dette lækre tørklæde til mig selv! 
 Er vild med farvesammensætningen og spillet trods mit meget lille udvalg af stoffer!

Nu er det som om, at det er blevet mere legalt for mig, at gå ud og shoppe lidt nye stoffer til hjemmelagret *smil*


Ønsker alle en rigtig god lørdag ! Og hvis du ikke skulle have opdaget min igangsatte Give Away er du meget velkommen til at kigge forbi HER! og se om det er noget for dig :)

fredag den 8. juli 2011

Det er aldrig sjovt at sige farvel......

Men dagen kom, og dagen gik, og sikke en begivenhedsrig afskedsdag jeg fik!! 

Jeg havde sidste dag på job i børnehaven i dag, og havde da forberedt mig så vidt mulig på en vemodig dag, men det kom dog alligevel bag på mig, hvor stor en betydning en arbejdsplads pludselig kan have for en, når det hele bliver sat lidt i perspektiv! Jeg har jo trods alt set frem til at skulle stoppe, da der nu også er en graviditet der fylder pt. Men da det kun var et vikariat, og jeg ikke vender tilbage igen, vil jeg da helt sikkert komme til at savne min daglige arbejdsgang i huset!

Helt uforventet kom der en utrolig værdsættende gaveregn og afskedskram fra både børn og kollegaer og det synes jeg da lige, jeg vil flache lidt, det er så fint!
 

Gaven med den sødeste mus i æsken og bolcher er fra hele området (altså et område tilknyttet flere institutioner ) En meget fin gave med tanke på den kommende familieforøgelse.

 Smykkesættet med armbånd og halskæde fik jeg af et barn som havde sidste dag i børnehaven inden ferie og snarlig skolestart. Sådan et sæt fik hans stuepædagoger hver, hvilket jeg synes er utrolig værdsættende!
De to sæt øreringe fik jeg af mine kollegaer i huset, og hvor er de bare fine!
 

Det sidste men ikke mindst fantastiske er en gave fra børnene! En fin servietholder og et stort kort med børn og kollegaers håndaftryk på!! SÅ FLOT :)

Lige nu er mit hoved fyldt op med en masse af dagens dejlige indput, så jeg vil nu slappe heeeelt af og nyde at ferien er begyndt!!

torsdag den 7. juli 2011

Give away på højkant!

Ja, nu er det da vist tid til en ny give away herfra mit stjernestøv, og jeg håber meget på, at du vil deltage!!

 Min give away består af et smykkesæt som jeg har syet med små grønlandske glasperler i farvekombinationen sort/hvid/klar.

Halskæden måler ca. 45cm inkl. lås
Armbåndet måler ca. 19cm inkl. lås

Reglerne er som følger:

 Alle kan deltage, husk blot hvis du ingen blog har, at oplyse din mail!!

1 lod = 1 kommentar
2 lodder = 1 kommentar og bliv fast læser på bloggen
3 lodder = 1 kommentar + fast læser og et link på egen blog til min give away (lån gerne billedet)
4 lodder = kommentar + fast læser + link på egen blog og sæt min blog på din blogliste :)

Husk at skrive hvor mange lodder du vælger og vinderen vil blive trukket d. 1. august!

Pøj pøj til alle!!

Billedespam af vandhunden Stella

Efter en kort dag på job, indkøbstur og lægevisit fik vi i eftermiddags indviet vores nye havepool, og hvor var det lækkert ( dog lidt koldt til at starte med ). Stella er indikeret VANDHUND!! og var ikke til at drive op igen :)

Vi nød det begge, og er dejligt vandtrætte nu!



God aften til jer der læser med...