torsdag den 28. juli 2011

Fra gråt og kedeligt til mere farverigt

Så fik jeg endnu et syprojekt færdigt! Utrolig som jeg kan blive ved hva'!? Forstår ikke helt selv hvor energien kommer fra, nu hvor jeg rent faktisk pruster og stønner ved hvert lille bøj, buk eller anden form for bevægelse (men det er vist livet som højgravid pt.)
Vi har haft dette billede hængende i stuen de sidste mange mange år, og ja, synes efterhånden det fine ved billedet var gået lidt af!! Så tænkte, at jeg ville have noget mere farverigt i spil!


Tænkte at et patchworkprojekt sat i ramme måtte da kunne lade sig gøre!! Som tænkt, så gjort :o)
Her er det store puslespil ved at blive tilrettelagt!


Men havde jeg vidst, at jeg skulle skille hele rammen ad, for at få patchworket sat i rammen, havde jeg måske gjort nogle flere nøje overvejelser herom, for mor her, måtte have fat i en skruenøgle for at skrue uendeligt mange skruer ud, og skille det meste af rammen ad!!! Derfor er der nu også en del krøl og bøj hist og pist, på trods af, at det rent faktisk var nystrøget!! Men pyt, nægter at skille den ad igen, for sikke en gang gøjemøg at rode med!!

Det endelige resultat er så her, og sikke det frisker stuen op! Har før været meget til sort, hvid og grå, men det er bestemt ved at ændre sig!!



Fra i morgen hedder det sommerhusferie henover weekenden , så der vil syprojekterne nok være henlagt til fordel for lidt strik som nemt kan tages med :o)

Må i alle have en rigtig dejlig aften og weekend når den lander hos jer /Heidi

2 kommentarer:

  1. Bare en super god idé. Det gav helt sikkert noget inspiration! God weekend i sommerhus. :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot.. Sikke en god idé :o)


    Tusind tak for kommentaren på min blog og blogawarden :o)

    SvarSlet