Viser opslag med etiketten Mine børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mine børn. Vis alle opslag

søndag den 17. marts 2013

Søndagens aktiviteter

I dag har været en rigtig hyggedag for alle mand her på matriklen! Jeg har langt om længe fået sat mig ved symaskinen for en stund, og ud kom et par skønne hyggebukser til mig selv! (mon i kan regne ud at jeg eeeelsker stjerner lige for tiden!? :) ungerne har leget og hygget sig sammen og hver for sig, Min datter har lavet en helt fantastisk tegning, og sammen fik de hver en lille frugtyoghurt som søndagsslik og så var der rester af lækker gullashsuppe med hvidløgsflutes til aften.. Mmmm









Jeg krydser for at den omtalte snestorm er og bliver en fuser, og at vi hurtigt går forårsvejret i møde, vi trænger sådan!! 

Pssst: Om en uge er det påskeferie for børnene og jeg!!! GLÆDER mig, og måske jeg finder på lidt mere krea ved symaskinen.

God søndag aften :-)

tirsdag den 26. februar 2013

Lidt nyt - lidt instagram - lidt af hvert









1# Fremkaldte instagram-memories af mine børn
2# Instagram-memories sat i album
3# Indkøb fra Rema1000
4# Indkøb fra tigeren
5# En lille brøkdel af indkøbet fra weekenden da vi tog en tur over grænsen
6# Stellas har lavet en lille hånddukke
7# Stella mangler nu begge fortænder! Lille dracula....




lørdag den 9. februar 2013

Fastelavn er mit navn......


 Min store pige ville være indianer i år.... Hun er her meget optaget af fjernsynet !

Fastelavnsris som Sander kom hjem med fra gæstedagplejen i går, der var også 3 fastelavnsboller med hjemme, men de er spist!! Hi hi

onsdag den 16. januar 2013

Første indlæg i det nye år.....!

Bedre sent end aldrig!! Og så er det ikke engang et særligt inspirerende indlæg, MEN, med et nyt blogdesign kan jeg da håbe på et stort indspark til et højere aktivitetsniveau, for jeg er da vist gået totalt i stå med at blogge! 


Der er heller ikke gang i den store kreativitet her på hjemmefronten, og har desværre ikke været der længe, overskuddet og ideerne skal jeg lede længe efter, og jeg har derfor prioriteret anderledes i min fritid. Det eneste krea der dyrkes, er lidt strik og hæklerier i sofaen om aftenen, som nu også er rigtig hyggeligt....:) 

Januar måned har heller ikke budt på særlig meget ud over sygdom til hele familien!! Mellem jul og nytår lå mindstemanden syg med snot og høj feber i mange dage, nytårsaften lå min store datter syg, og i dagene efter nytår måtte mor her bukke under for snot, hoste og ondt i halsen!! Dette kunne åbenbart ikke gøre det alene, for i søndags om natten lagde mindstemanden ud med bræksyge, dette blev overført til mig af særlig karakter mandag morgen i form af Roskildesyge, og René måtte da også hilse pænt på Ulrik i går aftes!! Føj hvor har vi været ramt, og håber virkelig Stella undslipper denne omgang!!

Nu krydser jeg for at al den dårligdom snart forsvinder helt, så vi kan få en helt almindelig hverdag op at køre igen. 

Tanker fra Heidi

søndag den 23. december 2012

Glædelig jul .... :)

En lille julehilsen fra mig til jer derude i bloglandet, med ønsket om en rigtig dejlig glædelig jul med alle jeres kære!

Jeg tror på at vi her får endnu nogle helt fantastiske juledage med familien i år! 



En rigtig fin julekurv købt til min søns dagpleje :)




Julebag fra min lille dreng lavet i dagplejen :)


GLÆDELIG JUL!

fredag den 23. november 2012

Til julefest med dagplejen..

I dag har vi været til en julefest i den store hal i byen med dagplejen.. 

Et par hyggelige timer med julesang, dans om juletræet, lidt vådt og tørt julegodt, samt julelotteri/konkurrencer :)

Der var arrangeret en pakkekonkurrence hvor den pakke som var pakket mest fantastisk/fantasifuld ind vandt. Altså var der en masse smukke, sjove og tomme pakker til udstilling og bedømmelse :)

Jeg havde selvfølgelig bidraget med en pakke, men vandt desværre ikke, og selvom jeg jo syntes at min var den mest fantastiske, var der helt sikkert mange andre flotte og sjove udgaver :)





Min søn som nissedreng til julefesten :)



Jeg var dog så heldig at vinde i julelotteriet! og vandt sørme en bilvask, hvad siger i så!?? Det bliver bilen helt sikkert glad for i denne snavsede tid :)

søndag den 16. september 2012

Pigefødselsdag...

I dag har vi holdt pigefødselsdag for pigerne fra Stellas klasse! og det kræver jo en smule hyggelige forberedelser til sådan et gilde. Vi havde dog ikke planlagt de vilde aktiviteter på denne dag, udover at pigerne skulle hygge med hinanden, og det gik super godt. De forrige år hvor vi har holdt børnefødselsdag for Stella, har vi gerne planlagt lidt aktiviteter for at holde "skansen" men nu hvor de fleste har ramt de berømte syv år, har de meget nemmere ved at fordybe sig i gode lege sammen. Vi legede dog alligevel en sjov lille leg "den som flaskehalsen peger på" og sikke en øvelse det var både at sige "flaskehalsen peger på" og tillige at finde på noget sjovt, vildt og godt som en af de andre skulle udsættes for :) STOR succes !!






mandag den 3. september 2012

Berberbukser til min store pige..


I dag har jeg fået syet disse to par lækre sager færdige! De har ligget længe og været klippet klar, men fik aldrig startet symaskinen op på det tidspunkt! I dag skulle det så være....




Uglestoffet er fra Jysk!



Disse er syet af stof fra stof2000



Mønstret er fra dette symagasin :)

søndag den 19. august 2012

Weekendens nydelser.....








 Isen blev nydt lørdag og er en hjemmebrygget is med hyldeblomstsaftevand tilsat jordbær og vandmelon stykker :)




En tur til stranden har været søndagens aktivitet
 

onsdag den 15. august 2012

Så nåede vi til 1.A

Og ja, tror vist at moren her var lige så spændt som datteren (måske mere :)

Synes egentlig at jeg lige har lavet et blogindlæg om Stellas aller første skoledag i 0 klasse, men ak, et år er altså gået, og nu er vi nået til 1.A!!






Min store 1. klasses pige....!

mandag den 13. august 2012

Ny side! ( Quiet book )




Tandbørstning  - Han mangler bare lige en lille næse, som jeg tror jeg tegner på, ellers er den helt færdig :)

Bagsiden:








Byg en snemand!!




Og forsiden har fået et par bogstaver!

Quiet book oversat: Min stille bog :))

Ha' en rigtig dejlig solrig dag