Ja, dette indlæg er allermest for min egen skyld. Jeg har brug for at lufte mine tanker og frustrationer om amning og nybagt mor til en lille miniput!!
Amningen går bare ikke særligt godt med miniputten, og jeg kan mærke, at alle mine følelser og frustrationer over dårlig amning fra min store datter, vælter frem i mig og trækker i tårekanalerne!!
For at gøre en lang forhistorie kort, tog min datter ikke på da jeg ammede hende. Eller jo i starten, men det gik ned af bakke, og jeg kæmpede i 3½ mdr. for at få den op og køre, men lige meget hvad, tog hun ikke på! Jeg kunne heller ikke få hende til at tage flaske, så med mine minimale mængder mælk i babserne, stagnerede hendes vægt fuldstændig, og jeg anede ikke mine levende råd. Tog til speciallæger og kontrolvejninger uafbrudt, uden at blive klogere, og fik selvfølgelig følelsen af ikke at slå til som mor.
Min datter tager efter 3½ mdr. ammekamp endelig imod flasken, og tager en del på derefter, MEN kun for at indhente det tabte, for selvom hun kommer på flaske tager hun ikke særlig meget på, og er undervægtig til hun er omkring 4 år, her begynder hun så at få noget på kroppen, og mangler i dag ikke noget!! tværtimod.
Jeg er sikker på at den dårlige amning med min datter gjorde, at hun ikke fik udvidet sin mavesæk ordentlig ved at optrappe sine måltider ved brystet!!
Nu sidder vi så med en lille ny i huset igen som rigtig gerne vil spise ved brystet, men det er som om jeg bare ikke har nok mælk!! Den løber også så dårligt til, at han skal suge med max kraft for at få noget ud. Dette har gjort at jeg nu har store huller og sår på brystvorterne, og kan skrige af smerte, da det føles som om der kommer glasskår med ud, når jeg ammer miniputten!! Da jeg har en babyvægt herhjemme fra med datters tid, tog jeg chancen og vejede ham i går, og til mine bange, men helt korrekte anelser, har han ikke taget en døjt på siden vejningen på sygehuset i onsdags, og har endnu ikke indhentet sin fødselsvægt!! Han var altså kun 2610 gr. og tabte sig til 2468, som egentlig kun er 5% af sin fødselsvægt (De må tabe ned til 10%) Han kom endda op på 2537 gr. dagen efter! Så på tredjedagen var han allerede ved at indhente det tabte!! TROEDE JEG!
Jeg snakkede med sundhedsplejersken over telefonen i dag, og ganske lettet, var hun slet ikke imod at jeg ville begynde at supplere op med mme, og hun sagde også at det var helt op til mig selv, om jeg ville stoppe amningen helt, eller forsøge at få den til at køre! Meget overraskende, men også dejligt, at hun støtter op om mine frustrationer allerede nu, hvor der blot er gået en enkelt uge! Men tror hun kunne høre min frygt for, at det skal ende som med min datter, og at han ikke tager på, for han er altså ikke særlig stor i forvejen!! Det fylder enormt meget, og går selvfølgelig også ud over min mælkeproduktion med alle de bekymringer!! Men jeg har det så skidt, og føler virkelig ikke at kunne slå til!! Det er da naturligt at amme sit barn, men hvorfor ikke for mig!???!!
Puha, det blev en længere smøre, men dejligt at få historierne og tankerne skrevet ned, til trods for, at denne blog egentlig kun skulle handle om alt det krea-positive :o)
Lige et billede af miniputten taget for to dage siden :o)
Hilsen en meget frustreret hormonel, men lykkelig mor til 2!!
