Ja, dette indlæg er allermest for min egen skyld. Jeg har brug for at lufte mine tanker og frustrationer om amning og nybagt mor til en lille miniput!!
Amningen går bare ikke særligt godt med miniputten, og jeg kan mærke, at alle mine følelser og frustrationer over dårlig amning fra min store datter, vælter frem i mig og trækker i tårekanalerne!!
For at gøre en lang forhistorie kort, tog min datter ikke på da jeg ammede hende. Eller jo i starten, men det gik ned af bakke, og jeg kæmpede i 3½ mdr. for at få den op og køre, men lige meget hvad, tog hun ikke på! Jeg kunne heller ikke få hende til at tage flaske, så med mine minimale mængder mælk i babserne, stagnerede hendes vægt fuldstændig, og jeg anede ikke mine levende råd. Tog til speciallæger og kontrolvejninger uafbrudt, uden at blive klogere, og fik selvfølgelig følelsen af ikke at slå til som mor.
Min datter tager efter 3½ mdr. ammekamp endelig imod flasken, og tager en del på derefter, MEN kun for at indhente det tabte, for selvom hun kommer på flaske tager hun ikke særlig meget på, og er undervægtig til hun er omkring 4 år, her begynder hun så at få noget på kroppen, og mangler i dag ikke noget!! tværtimod.
Jeg er sikker på at den dårlige amning med min datter gjorde, at hun ikke fik udvidet sin mavesæk ordentlig ved at optrappe sine måltider ved brystet!!
Nu sidder vi så med en lille ny i huset igen som rigtig gerne vil spise ved brystet, men det er som om jeg bare ikke har nok mælk!! Den løber også så dårligt til, at han skal suge med max kraft for at få noget ud. Dette har gjort at jeg nu har store huller og sår på brystvorterne, og kan skrige af smerte, da det føles som om der kommer glasskår med ud, når jeg ammer miniputten!! Da jeg har en babyvægt herhjemme fra med datters tid, tog jeg chancen og vejede ham i går, og til mine bange, men helt korrekte anelser, har han ikke taget en døjt på siden vejningen på sygehuset i onsdags, og har endnu ikke indhentet sin fødselsvægt!! Han var altså kun 2610 gr. og tabte sig til 2468, som egentlig kun er 5% af sin fødselsvægt (De må tabe ned til 10%) Han kom endda op på 2537 gr. dagen efter! Så på tredjedagen var han allerede ved at indhente det tabte!! TROEDE JEG!
Jeg snakkede med sundhedsplejersken over telefonen i dag, og ganske lettet, var hun slet ikke imod at jeg ville begynde at supplere op med mme, og hun sagde også at det var helt op til mig selv, om jeg ville stoppe amningen helt, eller forsøge at få den til at køre! Meget overraskende, men også dejligt, at hun støtter op om mine frustrationer allerede nu, hvor der blot er gået en enkelt uge! Men tror hun kunne høre min frygt for, at det skal ende som med min datter, og at han ikke tager på, for han er altså ikke særlig stor i forvejen!! Det fylder enormt meget, og går selvfølgelig også ud over min mælkeproduktion med alle de bekymringer!! Men jeg har det så skidt, og føler virkelig ikke at kunne slå til!! Det er da naturligt at amme sit barn, men hvorfor ikke for mig!???!!
Puha, det blev en længere smøre, men dejligt at få historierne og tankerne skrevet ned, til trods for, at denne blog egentlig kun skulle handle om alt det krea-positive :o)
Lige et billede af miniputten taget for to dage siden :o)
Hilsen en meget frustreret hormonel, men lykkelig mor til 2!!
Øv, hvor er det bare træls for dig, at tingene ikke bare går uden problemer. Det er så pisse hårdt, når man sidder der og kæmper og kæmper, og så vil tingene ikke som man selv vil.
SvarSletÅh, hvor det også bare var en kamp for mig, det der amning! Jeg havde ikke mælk nok, og det var så hårdt!! Åh, hvor jeg tudede over det!
Jeg stoppede tidligt med at amme, fordi jeg skulle tage noget gigt-medicin, men da ammehelvedet endeligt var slut, så SAVNEDE jeg det - og så tudede jeg igen! Oh, dear!
Jeg skrev også et indlæg om nogle af mine amme-tanker.
Se evt. her:
http://trinesoehest.blogspot.com/2010/02/amme-tyrani-go-home.html
og læs evt. den artikel jeg linker til i indlægget.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det hele!
han er så skøn Heidi og jeg glæder mig til at se ham i morgen :D
SvarSletJeg kan virkelig godt forstå dig, selvom jeg jo ikke har haft helt det samme problem. Men smerterne og følelsen af, at man ikke har mælk nok, kender jeg godt. Og det er ingen skam at suplere med MME, det har jeg gjort begge gange (med Valdemar kun i starten, indtil mælken løb ordentlig til efter 3 uger)
Og ammestop er jo også 100% okay. Det vigtigste er jo at du og lille manden har det godt og han SKAL jo tage på i vægt. Så du er da kun den bedste mor, man overhovedet kunne tænke sig, når du bekymrer dig og gør det dit barn har brug for. Og måske har han brug for ekstra mælk.
Trine: Tak fordi du vil dele, så føler man sig ikke helt alene om dette ammemareridt. Det værste er jo, at man bare så gerne vil kunne amme, men ikke kan!! Og jeg svor til mig selv, at hvis der var det mindste tegn på, at det ville give problemer som ved min datter, ville jeg holde op med at amme med det samme!! Vil ikke byde mig selv det psykiske pres som følge af, ikke at kunne amme sit barn. Men omvendt kan jeg mærke at, jeg har meget svært ved at give slip på den amning der er i gang nu smerter eller ej!!!
SvarSletMette: Tak for dit svar! Også selvom du ikke helt har oplevet de samme problemer! Det betyder rigtig meget! Det er lige præcis fordi han ikke tager på af min mælk jeg har det dårligt over!! Tog han nu bare på, kan jeg love dig, at jeg ville amme smerter eller ej!! elsker den nærhed der opstår når man ammer, og den oplever man altså ikke på samme måde ved flaske, selvom man putter dem helt ind til sig :O)
Glæder mig også til kaffedaten senere, og vise min lille miniput frem :O))
Hej Heidi!
SvarSletJeg synes det er godt du skriver om frustrationen omkring amningen- selv om man før man får sit første barn læser og får at vide at det er svært synes jeg ikke rigtig at frustrationen og usikkerheden over om man gør det godt nok bliver kommunikeret ud - ihverttilfald ikke i de lyserøde mor-barn blade. Så flot at du fortæller om noget af det svære. Og jeg forstår godt at den smerte og angst fra din datters start og lange proces med at spise mere og tage på sidder i dig nu. Da jeg fik min første datter 3½ uge før termin ved uplanlagt kejsersnit var hendes sutterefleks ikke klar og selv om hun vejede over 3700 gr var vi på sygehuset i 12 dage... indtil hun tog på ved egen hjælp uden sondemadning(altså med det mælk jeg havde pumpet ud til hende!)... derefter var der mælk nok og det var bare med at fodre hende alt hvad hun havde lyst til. Min datter nr 2 kom 10 dage efter termin og endte med at blive hevet ud med tang- efter 12 forsøg med sugekop- hun var heldigvis også en tyk basse og vejede 4,5 kg men har aldrig spist lige så sultent som den ældste- men jeg satte mig for at hun skulle lære at tage flasken da jeg havde behov for at det ikke kun var mig der skulle fodre. Jeg er glad for at det kunne lade sig gøre med dem begge, men synes ikke altid der er god opbakning til mødrene ifht at det er ok med flasken. Så positivt at din SHP bakker dig op- det vigtigste er altså at man får en samlet god løsning for alle- og de der ekstra gode vitaminer der er i modermælken- ja det er jo godt- men jeg tror nu også MME er fuldt tilfredsstillende.
Held og lykke til jer! Og tillykke med den store pige- sikke fine brune øjne hun har!
Kære Ellen Kathrine. Tunsind tak for dit svar på mit indlæg om mine ammefrustrationer!! Jeg kan sige så meget at amning allerede er på retur, da lillemanden ikke gider at arbejde for føden mere. Det var en chance jeg tog, og ved godt at føden kommer nemmere på flaske!! Nu er det kun et par hyggetåre han får ved brystet, og kan godt mærke, at det heller ikke varer længe før det også er slut, da der næsten ingen mælk er tilbage. Men jeg har accepteret, at jeg bare ikke kan/skal amme mit barn, og er fuldt ud tilfreds men min beslutning om at tilbyde ham flaske :o)
SvarSletSynes du har ret i, at frustrationer over ammeproblemer er godt, at få kommunikeret mere ud. Jeg vil sige at, jeg kan mærke en kæmpe holdningsforskel blandt sunhedsplejerskerne i forhold til amning og flaske. Har nu snakket med to forskellige sundhedsplejersker som begge har fuld forståelse for mine frustrationer og det valg jeg har taget! Denne holdning mødte jeg bestemt ikke for 6 år siden med min datter. Der var det næsten "tabu" at give sit barn flaske !!!
Jeg trøster mig selv med, at han i hvert fald har fået den gode råmælk fra mig!! :o)
Det glæder mig at i har fundet vejen frem med flasken. Og selv om du værdsætter nærheden så kan i jo godt ligge i arm på anden vis og han kan komme på en andens arm og få mad ind imellem når du trænger til at have dine hænder fri. Held og lykke.
SvarSlet