mandag den 11. april 2011

En pige sommerbluse blev søndagens projekt

Jeg ville lave en sommerbluse til Stella som denne herunder tilhørende et gammelt Ingelise blad, hvor mønstret også er med.


Og her kommer resultatet så....


Farven snyder på billedet ovenover da den er mere lilla i det, men det kommer mere til sin ret på billedet herunder! Er rigtig godt tilfreds med den, og det samme er Stella som jo er det vigtigste, da hun skal gå med den :o)


Jeg har brugt skråbånd som bindebånd, og har valgt at sætte et par perler jeg havde liggende i enderne for at spæde blusen lidt op!


lørdag den 9. april 2011

Så fløj der et par fugle indenfor...

og satte sig på et par grene....






Fugleskabelonen er i stof og stil kataloget, og jeg kunne bare ikke stå for dem, de er da en fryd for øjet :o)

Må I alle have en fortsat god lørdag aften!

onsdag den 6. april 2011

Sættekasse til Stellas værelse

Så fik jeg her til aften lavet en sættekasse til Stellas værelse færdig! Whuhuu, det er så skønt med færdige resultater :o)



Sættekassen herunder bliver den næste der skal istandsættes, en ældre sag som jeg fandt på qxl! Den er pææænt stor og har maaange små rum, så det vil kræve en del ihærdighed når jeg kommer igang med den! Der er nogle få steder hvor der er nogle rum der er knækket, men det synes jeg kun har sin charme, og når  den engang er færdig, får den en plads på væggen i køkkenet :o)


tirsdag den 5. april 2011

Flere af Stellas kreationer!

Endnu engang har Stella lavet de dejligste ting i Sfo´en. Synes det er så inspirerende og helt fantastiske påfund der ofte hersker der, og jeg sluger det råt!


En lille påskekurv til at samle påske æg i. Ja, for Stella har allerede bestemt, at den skal bruges, når påskeharen kommer på besøg herhjemme og gemmer æg i haven. Bliver spændende at se hvornår det bliver.. ;o)


Et bånd til ophæng med en legetøjshest sat i midten, som hun har malet med noget fint glimmermaling (kan være svært at se på billedet)


Så fint!

Er lige nu igang med at male en sættekasse til Stella (en af de større af slagsen) Phhhuu det er strengt arbejde, men den bliver så fin når den står færdig :o)

søndag den 3. april 2011

Et lille smut i haven og 19 fulde uger i dag!

Solen kom så dejlig frem i går eftermiddags, og det benyttede vi os hurtigt af, da vi have set vejrudsigten for i dag, med regn og skyet vejr!

Græsset har haft det hårdt vinteren igennem og det kan ses, men håber den kommer sig, nu hvor solen er mere over os igen. Stella hyggede sig i sit legehus, og tog et par ture i sin trampolin, mens jeg gik og vaskede havemøblerne af.  


I dag er jeg 19 fulde uger henne i min graviditet! Synes tiden går alt for stærkt denne gang, og glemmer tiltider at nyde det! Om 5 dage står den på gennemscanning i Holbæk, og vi er så spændte, men samtidig er man også lidt nervøs for om alt er okay. Hvis de kan se og vil afsløre kønnet for os, vil vi gerne vide det denne gang, men hvis ikke, tager vi overraskelsen med til august :o)
Maven er ved at vokse sig større, og er meget spændt på hvordan den ender ud sidst i graviditeten, tror også at det er ved at være tid til et mavebillede inden længe.

Må i alle have en god søndag!

lørdag den 2. april 2011

En lille Give Away

Så er det tid til at indvie min nye blog med en lille Give away som vil passe godt til en anden krealist.


Min Give away består af et stort stykke lilla reststof med pingviner på som måler ca. 80 x 118 cm. En lille pose sølvstjerner med glimmer til dekoration, og til sidst 40 små ark design papir med 20 forskellige mønstre. Arkene måler ca. 15 x 15 cm.

Jeg håber meget at du vil deltage og reglerne er som følger.

1 kommentar = 1 lod
1 kommentar + fast læser = 2 lod
1 kommentar + fast læser + et link på egen blog = 3 lod

Vinderen trækkes d. 27. april.
Rigtig god lørdag til alle.

Et par hyggebukser så dagens lys

Så fik jeg syet et par hyggebukser til mig selv i sort velour!


De sidder simpelthen så godt, og er gode til at vokse i, under graviditeten. MEN MEN MEN har desværre lavet den fejl, at jeg har fået klippet for- og bagbuks i modsat trådretning, og det ses meget tydeligt på velour "hårene" desværre. Forbuksen er sort som den skal være, mens bagbuksen er mere grålig. Det er bare surt, og må vist konstatere, at bukserne kun bliver til hjemmebrug. Man lærer jo heldigvis af sine fejl, hvilket vil sige at dette kommer aldrig til at ske igen! *Fnis*
En stor tak til Fru Hygge for lån af mønsteret.

Jeg kan dog trøste mig med, at posten kiggede forbi i går med min nye indkøbte forårsjakke!! Uha det bliver godt at få skiftet vinterjakken ud med denne lækre forårsjakke :o)