torsdag den 23. august 2012

DIY - Armbånd af cykelslange

Her kommer så min aller første DIY - og håber nogle af jer derude måske kan bruge den!
Den er meget ligetil og ikke særlig svær at regne ud, men jeg vil nu alligevel vise jer hvordan jeg hurtigt og nemt laver armbånd af cykelslanger :)

Aller først vil jeg sige, at det godt kan betale sig, at gå ned til den lokale cykelhandler, og spørge om de ikke har nogle brugte cykelslanger de kan undvære! Ofte får man faktisk bare kastet de slanger som ikke kan lappes i nakken, da de så selv slipper for at skille sig af med dem! ( Jeg fik hele 7-8 slanger med mig) Og det stykke på slangen hvor der så er hul eller sidder en slidt lap klipper man bare væk.

STEP 1

Det første billede viser alle de ting du skal bruge for at komme godt igang.

- Cykelslange
- perle/perler
- saks
- nål
- elastiktråd

Obs: Det er vigtig at det er en kraftig og elastisk elastiksnor du bruger, da cykelslangen slider lidt på snoren når man trækker det på.


STEP 2

Først gælder det om at tråde en nål med elastiksnor. Jeg laver altid dobbeltsnor for at forstærke armbåndet lidt.


STEP 3

Nu er snoren klar, og så er det tid til at klippe nogle strimler cykelslange ud som kan trækkes på snoren.


STEP 4

Nu er tiden kommet til at trække strimlerne på snor en efter en, ved at stikke nålen igennem midten af strimlen som på billedet.



Det er vigtigt at strimlerne skiftevis vender i forskellig retning så armbåndet får lidt fylde som i også kan se på billederne herunder



STEP 5

Nu er jeg nået til at jeg vil have min perle på. Det skal selvfølgelig lige nævnes, at i bare sætter perler på undervejs som i nu ønsker jeres armbånd skal se ud. Det er ikke anderledes end når man laver perlekæder!!


Og herefter fortsætter jeg ellers med at putte cykelslangestrimler på til armbåndet har fået den rigtige længde.


Det er vigtigt. at når man begynder med at putte strimler på snoren, at man lader 5 cm. i enden være snor, så der er noget at binde sammen med, når armbåndet er færdigt og skal bindes sammen i enderne.

I får lige et sidste billede, af et færdigt armbånd som jeg har lavet i dag, med en rigtig fin støvet mintblå perle!


De opmærksomme vil hurtigt kunne spotte, at dette armbånd ikke ser så "fyldigt" ud som de strimler jeg lige har brugt på de forrige billeder, og det er simpelthen fordi at cykelslanger fås i forskellige tykkelser og størrelser, og dermed får de også forskellige udtryk :)


Hvis du skulle sidde og ønske dig sådan et armbånd, men ikke har lyst til at lave et selv, sælger jeg dem lige HER! Det er også muligt at ønske en bestemt farve perle, hvis jeg har det på lager :)

God fornøjelse med projektet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar