søndag den 29. maj 2011

Lidt fra denne front....

Ja, det går lidt stille for sig her på bloggen for tiden. Det er ikke meget jeg får for hånden pt. men lidt er det dog blevet til trods manglende tid og energi. Synes jeg plages meget af træthed gennem denne graviditet, og jeg kan nærmest ikke sætte mig ned, uden at få et par tunge øjenlåg der klapper i...

Jeg har dog fået syet et par hårbånd til mig selv, og synes rigtig godt om resultatet. Har pt, et i håret lige nu, som lige giver et trist og livsløst langt hår et løft for en stund :o) 




Hvis det ind imellem lykkes mig at sætte mig foran tv´et uden at falde i søvn, har jeg gang i strikketøjet til et fint sjal, og det skrider da stødt og roligt fremad i mit eget langsomme tempo.... Men hva´ det er jo bare hyggeligt at sidde med et par strikkepinde mellem hænderne :o)



Fortsat god søndag til jer, nu vil jeg hente min datter fra endnu en børnefødselsdag. Dem har der godt nok været nogle stykker af i denne tid, og der er endnu flere i vente... Jubiii siger Stella :o))

fredag den 20. maj 2011

Så var jeg heldig endnu engang :o)

Så har jeg igen været heldig at vinde en give away, denne gang hos Damens Monologer og sikke en fin give away, bare se her!!

En rigtig fin indpakning med en lille hilsen :o)


Præmien indeholder 3 flotte syet fugle til ophængning, et stof armbånd tilført en stor knap til lukning, og sidst med ikke mindst, et par fine ørestikker i en fed blå farve :o)



Så er man da en heldig kartoffel, hva?!?! ;o))))

mandag den 16. maj 2011

Mere hyggebukser og veste :o)

Et par billeder af mine seneste kreationer



Skønne bukser til en tyk gravid mave :o))

lørdag den 14. maj 2011

En blandet landhandel :o)

 Den anden dag fik jeg syet et babydyne/pude betræk færdigt ud af stof med bondegårdsdyr på, synes det er så sødt og glæder mig til at putte baby i det når tiden kommer :o)


I dag faldt jeg tilfældigt over disse små sættekasser i super brugsen :) Der medfølger også 10 dobbeltsidet ark dekopapir, og både sættekasse og papir stod til en lille sum af 39,95, så der nuppede jeg lige 2 stykker i farten :o)



 Til sidst skal i da lige se min lille hilsen til en kollega på jobbet. I denne uge har vi alle fået tildelt en ven som vi skal "nurse" lidt ekstra om i denne uge. Da det er sidste dag i morgen, ville jeg da lige forkæle min kollega-ven med en lille kunstig blomst (ja ja, så holder den jo evigt..  hihi) og et par toms guldkarameller pakket fint ind med bånd om :o)




lørdag den 7. maj 2011

Flere af Stellas kreationer og nyindkøbt stof fra stof & stil

Ja, så har Stella været igang igen, og har lavet de fineste malerier, bare se engang herunder ;o)





Forleden kom det stof med posten som jeg havde bestilt hos stof og stil. Havde ellers svoret at jeg ikke ville bestille stof over nettet, da jeg bare skal kunne mærke stoffets kvalitet. Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt, og nu tog jeg så chancen alligevel og har endnu ikke fortrudt, så det er jo positivt ;o))




Stofferne ovenover skal blive til pose/hyggebukser med tilhørende veste, og glæder mig til at få de færdige resultater i hånden!!


Her er lidt stof til Stella og den lille ny. Det røde patchwork lign. stof skal blive til en jule-spencerkjole til Stella, og de lyse stoffer med bondegårdsdyr og mønster skal blive til et babydyne/pudebetræk til den lille rumle som vi venter spændt på at se til august. Måtte bare have det stof med bondegårdsdyrene, da det minder meget om den puslepude vi har her hjemme og har brugt til Stella. Ja, selvom hun er på vej mod de 6 år, så er vores pusleplads stadig fremme!!! Det er der sådan set mange årsager til. Puslepladsen er en dejlig rummelig kommode hvor al Stellas tøj opbevares, og så har det været en dejlig plads til at ordne div. klipninger af hår og negle på Stella osv. Da vi ventede Stella kendte vi ikke til kønnet og fandt puslepuden meget neutral, og sådan forholder jeg mig også til den lille ny, selvom vi dog har fået fortalt at det højst sandsynligt bliver en dreng! Men hvad nu hvis??? Så jeg forholder mig også rimeligt neutralt denne gang, og synes virkelig godt om bondegårdsstoffet!

Vi er jo selvfølgelig nød til at flytte Stellas tøj ind til os, så der bliver plads til rumlens tøj i kommoden. Det er så dejligt når tøj, klude og bleer er lige ved hånden :o)

Lige et billede af puslepladsen som den snart har stået i 6 år, og sikkert vil stå nogle år endnu :o))

mandag den 2. maj 2011

Se hvad jeg har vundet :o)

Så kom posten sørme med den give away jeg vandt ved kirkesjov for lidt tid siden. Den er super fin og jeg er sikker på den vil glæde den lille ny som ventes til august :o)

Tusind tak Mette, den smølfeme fin!




søndag den 1. maj 2011

En simpel spencerkjole

En simpel og rigtig fin spencerkjole har været gennem symaskinen her til eftermiddag. Ikke så mange detaljer, dog er den afsluttet med kantbånd rundt om forneden selvom det ikke var beskrevet i mønsterbeskrivelsen

Stella prøver sig af som model.. *fnis*